5 scapes

Globaliseringens værk og de 5 scpaes.

Der er ifølge Giddens tale om 3 positioner for globaliseringen – Hyperglobalisterne, skeptikerne og transformationalisterne.

Giddens mener at vi er i et senmoderne samfund, som bliver præget af det moderne samfunds tanke og samfundsstrukturer, som igen er stærkt påvirket af modernitetens dynamik – det lyder måske meget indviklet, men følg med her i indlægget, så har du de perfekte redskaber til fx dine persona.
Globaliseringens dynamik er ifølge giddens med udgangspunkt i 3 hovedpunkter:
Adskillelsen af tid og rum, udlejringen af sociale systemer og øget refleksivitet.

Hvad betyder det så i praksis?
Vi er i dag i direkte kontakt med “breaking news” vi får informationer fra alle hjørner af verden når vi ønsker det, når vi slapper af ticker twitter ind på mobilen med en “breaking”.
Det betyder at vi i dag ikke længere er nødt til at være på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt.
I dag er vi også nødt til at sætte vor lid til ekspertsystemer, det vil sige vores politikere, vor teknologi og forskning. Ligesom vi må have tillid til vores sociale udlejringsmekanismer så som vores skoler, børnehaver plejehjem osv.
Vi ved også idag med vores øget refleksivitet at den viden vi besidder kan ændres med det samme, på grund af videnskabelig forskning.
Vi henter idag identitet gennem vores oplevelser og valg, vi bliver påvirket af makroforholdende så som politiske reformer og kriser.

Vi skal altså samlet set i dag være mere omstillingsparate. Alt dette påvirker det enkelte individ.

For at bearbejde en mediestrategi kan man gøre brug af Arjun Appadurais scapes.

Arjun Appadurai giver os 5 scapes som værktøj at arbejde med.
Ethnoscapes, Technoscapes, mediascapes, Ideoscapes og financescapes.

Det handler ifølge Arjun Appadurai at kigge på synergieffekterne i vores samfund. Verden udvikler sig, og disse 5 scapes kan hjælpe os igennem det, der ligger til grund for vores tilgang til verden.

Ethnoscapes – Grupperinger:

Vi bruger denne scape af grupperinger til at forstå individets opfattelse af migrationsmønstre og hvordan flygtninge, immigranter, den globale politik, turismen osv påvirker individets opfattelse af hvad arbejde er, hvordan normen / dannelsen er i denne sammenhæng og hvordan outsourcing kan bruges i den globale verden.

Derudover bruger vi også denne scape til at kigge på nationaliteten, hvordan ændres individet når dets møder nye kulturer, ser nye dele af verden og begynder og reflektere over sin egen nationalitet og kultur.

Technoscapes – Teknologi:

Det er ikke kun vores egen udvikling der er i flyvende fart, det er særdeles også i meget høj grad vores teknologi. Teknologien hjælper os bl.a. virtuelt på tværs af landegrænser og sætter dynamik og hastighed i udviklingen.
Dette er både i virksomhederne, men også for det enkelte individ, som nu igennem Open Source programmer har mulighed for selv at være med i udviklingen.

Mediascapes – Medietyper:

Medietyperne bruger vi til at se på hvordan vores enkelte individ påvirkes og bruger medierne. Vi kigger på hvordan medierne har påvirket os til vores dannelse, påvirker vores opfattelser og handlinger. Medierne tages i betragtning som scape da de ifølge Appadurai fremstiller stereotyper, og laver fremstillinger af det idélle samfund og “virkligheden”. Via film, tv, aviser osv. opsættes idealer som aldrig kan være neutrale, så med denne scape går den makrosocioligiske plan direkte ind og påvirker individet mikrosociologisk. Mikrosociologisk set vil individet forsøge at iscenesætte sig selv i overensstemmelse med det “idéelle jeg”. Når det “idéelle jeg” skal skabes kan det bl.a. ske gennem selvrealiseringen på blogs, medier, anmeldelser osv. individet vil ofte skabe sit “idéelle-jeg” blandt referencer til størrer fortællinger i medierne.

Denne scape er også med til at adskille tid og rum og samtidig skabe nærvær, vi kan føle os tættere på hinanden gennem medier.

Ideoscapes – ideologier:

Med denne scape kigger vi på individets opfattelser af samfunds sammenhængen og fællesskabet i holdningen. Politisk set bindes meget samarbejde sammen af ideologier og opfattelser. Ideologien dækker bl.a. idéen om en fælles historie, fælles idéer og opfattelser.

Fællesskaberne og holdningerne behøver ikke være store organisationer, det kan også være mindre grupper som sammen danner grupper ved hjælp af at hente viden fra hinanden. Brugere og grupperinger bruger i høj grad teknologierne til at finde sammen og finde oplysninger, som de ofte opfatter mere troværdige, end de udsendte fra virksomheder og medier.

Financescapes – Ressourcer:

Den globale verden som konstant er i udvikling, ser nu ikke kun pengene som værdien. Danmark lever bl.a. ud over svine-eksporten godt af “know-how”. Vi måler nemlig også idag det globale marked på viden. Dette påvirker det enkelte individs tankegang til værdien af netværk. Værdien af netværk kan bl.a. betegnes som netværksøkonomi, denne ressource har bl.a. værdi af informationer. Denne værdi skabes igennem dialog med brugeren frem for bare at “afsende budskabet”.

Start gerne med i din opgave at have en Scape beskrivelse, hvor du forklarer hvad du vil opnå med de forskellige scapes, eller hvad de indholder. Dette giver et godt overblik over din struktur i den kommende persona.
Det kan eks være: “Media scapes (…) Bruges bl.a. til at se på personens medievaner og kultur. Hvor ofte og hvorfor anvendes bl.a. blogs.”

Ud fra dine scapes kan du dermed udarbejde dine profiler på personaer. Dette bruges til at underbygge og argumentere for deres gøren og laden. Når du har styr på din personaer og målgruppe, kan du dermed begynde at arbejde med strategien.